Aablink
Haveselskabet Aablink er hjemhørende i Aalborg Kommune og er beliggende i Lindholm i naturskønne omgivelser ved Lindholm å. Haveselskabet blev oprettet 23. marts 1955, på daværende tidspunkt blev der oprettet 74 haver. Grundet stor efterspørgsel blev der hurtigt lagt yderligere 22 haver til. I 1965 kom der 43 haver mere. De sidste 42 haver kom til i 1969. Nuværende er der 183 haver og et fælleshus.